Cremet svampesuppe med ristede svampe og purløg

(4 vurderinger) Min vurdering: 0

Cremet svampesuppe med ristede svampe og purløg

  • 25 min.
  • 4 personer

Ingredienser

Svampesuppe
  • 1 pk. Mou Hønsekødssuppe, 1000 g
  • 1 pk. marksvampe/shiitakesvampe (250g)
  • 1 spsk. dijonsennep
  • 2 spsk. rapsolie (eller anden smagsneutral olie)
  • Friskkværnet salt og peber
  • 0,5 dl fløde/mælk (kan udelades)
Topping
  • 0,5 dl fintsnittet purløg/persille
Print opskrift

En opskrift på en cremet svampesuppe, der har Mous Hønsekødssuppe som base. Suppen er nem at lave, du skal blot tilføje stegte svampe, dijonsennep og smage til med salt og peber.


Fremgangsmåde

Varm suppen op og stil den til side.

Skyl og rens svampene og skær dem i mindre stykker (kvarte).
Steg svampene gyldne i olien til de har fået en flot farve.
Tag 1/3 af svampene fra på en tallerken og kom de resterende svampe ned til suppen.

Kog suppen op, lad suppen simre lidt, blend den grundigt, tilføj lidt dijonsennep og smag til med salt og peber.

Rund eventuelt suppen af med ½ dl piskefløde eller mælk.

Servér den cremede svampesuppe med stegte svampe og et drys purløg eller hakket persille.


Tips

Du kan også tilføje løg og hvidløg til opskriften; hak løg og hvidløg og steg det sammen med svampene.

Servér svampesuppen sammen med et godt brød til aftensmad eller som en anderledes frokost.

Produkter