Råsuppe

(0 vurderinger) Min vurdering: 0

Råsuppe

  • 2 t. 30 min.
  • 4 personer

Ingredienser

  • 1 hel suppehøne
  • 1 tsk. salt
  • 4-5 stk. okseben
  • 2,5 liter vand
  • 3 gulerødder i grove stykker
  • 2 porretoppe i grove stykker
  • toppe fra knoldselleri eller bladselleri
  • 1 lille bdt. frisk timian
  • 1 håndfuld persillestilke
  • 3 laurbærblade
  • 15 sorte peberkorn
Print opskrift

Vil du lave suppe fra bunden? Så er råsuppen det helt rigtige sted at starte. Råsuppen kan du bruge som base for stort set alle andre supper, og den sikrer, at du får en dyb og lækker smag som base. Den intense og lækre smag i råsuppen stammer fra okseben og suppehøne, grøntsager og friske krydderurter. 

Opskriften på hjemmelavet råsuppe er ikke svær at følge - den kræver blot en portion tålmodighed. Den lange kogetid sikrer, at du får mest muligt ud af de gode smage fra de forskellige råvarer. Skum suppen undervejs. Til det skal du bruge en hulske, som du kan bruge til at fjerne de urenheder, der stiger op som skum på suppens overflade. 

Når råsuppen er færdig kan du tilsætte lige netop de ingredienser du har lyst til for at få en lækker suppe - for eksempel kartofler og porrer, græskar eller asparges. Det råsuppe, du ikke skal bruge på dagen, kan du fryse ned i portioner. Så kan du nemt lave flere lækre supper, næste gang Mouvejret kalder på et hyggeligt og nærende måltid.


Fremgangsmåde

Kom suppehøne og okseben i en stor gryde, hæld koldt vand på til det dækker, (cirka 2,5 liter), og kog suppen op. Skummes undervejs for urenheder.

Kom samtlige skyllede urter og krydderier på og skum stadig suppen undervejs.

Suppen koger under låg i 2,5 time.

Sigt suppen over i en anden gryde og kasser ben og urter.

Gem den kogte suppehøne, den plukkes i mundrette stykker og bruges til andre retter.


Tips

Tip 1: Resten af suppen kan fryses og bruges til de øvrige supper.

Tip 2: Når suppehønen er brugt til hønsekødssuppen, pilles alt kødet fra skroget og bruges det til andre retter med kogt kylling. Sandwiches, thaisupper evt. karrysuppen, pastasalater, risretter eller i salater.